Skal du arrangere et sportsevent snart? Så bør du læse disse brugbare tips til, hvordan du tager det fra fesent til fantastisk – der er nemlig ikke nødvendigvis langt mellem de to niveauer.
Hvis du har prøvet at være til et sportsevent, hvor arrangørerne ikke havde styr på tingene, og hvor der blev serveret lunkne, røde pølser, så ved du, at niveauet sagtens kan være højere.
Du styrer ikke vejret, men med de rette forberedelser, kan du skabe smil på alle deltagernes læber, ligegyldigt om solen skinner, eller om det står ned i stænger.
Medaljer
Først og fremmest bør du sikre, at der er medaljer eller pokaler til vinderne af sportsturneringen. Det gælder ligegyldigt, om du arrangerer et håndboldtræf, en fodboldturnering eller et badmintonstævne. Medaljer har en særlig status – især hos de helt unge sportsfolk. De kan være med til at give dem et minde og en følelse af, at de har udrettet noget sammen med deres hold. Af den grund er medaljer et must til ethvert sportsarrangement.
En god turneringsstruktur
Når du har styr på præmier og medaljer, skal du organisere, hvordan I rent faktisk finder en vinder. Til sportsevents med flere hold vil det ofte kræve, at du har en god turneringsstruktur.
Denne skal tage hensyn til en masse praktiske ting, og så skal den hverken være for kort eller for lang. Hvis du planlægger for mange kampe, vil dagen trække ud, og hvis du planlægger en struktur, der er for aggressiv, så vil eventet være slut før middag.
Tag dig god tid, og søg eventuelt inspiration på nettet til, hvordan en god struktur ser ud. Husk også at koordinere denne med de rette personer. Der skal være spisepauser, ledige baner mm.
Mad, drikke og godt humør
Hvis du vil afholde et sportsevent, der bliver husket hos alle deltagerne, så skal du være skarp på valget af mad og drikke.
Det et ofte noget, der bliver sparret på i budgettet, men sådan behøver det ikke at være. De fleste sportsarrangementer tager betaling for mad og drikke, så der er ingen grund til, at der udelukkende skal sælges pommes frites og hotdogs. Vær en smule kreativ, og sørg for, at der er et varieret udbud af mad og drikke.
Hvis du ligger tid og kræfter i at arrangere sportseventet ordentligt, så er det ikke kun dem med medaljer om halsen, der vil smile, når dagen er slut.